Et Maerkelig Spraak som de fleste iche Forstaar
Fra Ikkepedia
| Et Maerkelig Spraak som de fleste iche Forstaar | |
|---|---|
| Utbredelse: | Norge, Danmark, de fleste Børne Hager |
| Antall brugere: | Ingen Registrerede per juli Totusenogåtte |
| Lingvistisk klassifikasjon: | Norsk Dansk Beruset Middelalderstevner |
| Skriftsystem: | Et Alphabet som de fleste iche Forstaar |
| Officiell status | |
| Officielt i: | Norge England Middelalderstevner |
| Normert af: | Det Uforstaaelige Spraakraad |
Et Maerkelig Spraak som de fleste iche Forstaar ere et Spraak som de fleste iche Forstaar. Dette Spraak kan Minde litt um Gamel-Norsk, eller også Dansk. Dog det ere et Spennende Spraak, ere det iche Særlig Udbredt. Det ere ingen Skikkelig Forklaring paa dette, men det kan Misthenkes at det ere av di det ere meget Vanskeligt for Dagens Ungdom at Fatte de Grammatiske Regler der finnes i Forbindelse med dette Spraak.
Innhold |
[rediger] Histhorie
Et Maerkelig Spraak som de fleste iche Forstaar, ble obfundet den 7ende juni 1345 av den Danske Professor Aage M. Svinje, Fedder av Nordmannen Aasmund Olavsson Vinje. Svinje gjorde det Daarlig i Fageth Dansk paa Scolen, og vilde ha et Spraak som bare han kunde Forstaa. Dette var iche saa Vellychede, da han iche kunde Forstaa Spraaket han heller. Til i Dag, er det bare fem Personer som har kundet Forstaa Spraaket Properth; Alice Cooper, MachGyver, Michel Rev og to Danske Skole Elever som Tilfeldigvis fich en 6er i dette Faget ved en Tilfeldig Het.
[rediger] Þiðligþ Hisþorie
Þidligere ble Þ Brugþ i Eþ Mȩrkeligþ Spraak sǫm de flesþe iche Fǫrsþaar i Sþedeþ fǫr t og th. Deþe ble Anseþ sǫm Udanneþ ǫg Þ ble ǫfþe Ȩrsþaþeþ. Þil Þiðer ble ǫgsaa Ð Brugþ, men Ðeþe ble til ðe Graðer Fǫrvirrenðe og þil ðels Ufǫrsþaaeligþ. Men ðeþ Sþǫppeþ iche ðer; Chvisþer Unðer E og O ble ǫgsaa brugþ fǫr aa Uþþryche ae ǫg aa (men kun ðer ðet Ellers Sþaar o). Ðisse Maaþer aa Skrive paa er nu Avvigleþ hos ðe Flesþe, men ðeþ er Fullþ Lǫvligþ ǫg Muligþ aa Skrive Slikþ. Mȩrch aþ Kina Heþer Fǫlche Repþublichen China paa Ðenne Maaþe. Ł var Banlysþ i Spraakeþ ǫver en Phęrioðe paa Þre Ðager i ðet Hęrrens aar 1764 paa Grun af Þręðve Pholacher sǫm Proevðe aa Sþjele Frugþ fra sin Kǫnges Frugþ Have.
[rediger] Mellomtider
Efter at De Maerkelige Bokstave fra Gamle Tider blev Taget ut, Begyndte Spraaket at Ændre sig Særdeles Meget. Sligledes fik Spraaket Mer i Felles med de Andre Spraak, paa Ukendte og Uforklarlige Maater Rigtignoch. Denne Maerkelige Periode Varte fra circa 1400 til Reformationen. Det vaar mot Slutten af Denne Perioode at De Doble Vokaaler Ducket op. Dette bkev Brugt Heelt Frem til De Seenere Tider.
[rediger] Nyere Tid
Den Nyere Tid Bliver Regnet at Vaare fra Reformationen som de fleste iche Forstaat og heelt frem i Nuet. I den Eldre Nyere Tid (frem til circa 1800) blev de Laange Vokaaler Brugt. Disse Døede Ut Med Retskrivingen af Det Herrens AAr Atten Hundrede. Efter Dette blev De Igjen Taget ut. I Denne Tid blev Spraaket Gepaavirket af Svensket, af Dansket og af dem Deutsch. Dätte Geförte til en Periode met mye Tysch Spraach, men Dette Gav Sig Utover Efterkrigs AArene. Bokstaven Å blev Forsøget Indført to Ganger, i Felles med Norge i Det Herrens AAr 1917 og i Felles med Danmark i Det Herrens AAr 1948. Begge Gange blev den Rejecteret. Det Uforstaaelige Spraakraad blev som Følge af Dette Oprettet i Det Herrens AAr 1951, Den Herrens Dag Den Tredje i Den Herrens Maaned af Augustus, og har i Opgave at Normere Spraaket.
[rediger] Grammatik
Den Viktigste Regelen ved dette Spraak, ere at alltid ha Store Bokstaver på Navn, Substantiver og Viktige Ord. Små Ord, som som og og, skal under Inge Omstendig Heder ha Store Bokstaver.
Den anner Regel ere at bruge at som Infinitivs Merke. (I nogen Land bruges Bokstaven Å)
Den Tredje Regel ere at Skrive Ordet "er" med en Extra e. Dermed blir det ere. Dette høres mye mer Spennende ud.
Regel Nummer Fire er at bruge Svage Konsonanter, slik som g, b og d. Brug også en h etter de fleste T'er. Og Sist, men iche Minst, maa man alltid bruge to a-er i stedet for "å".
5te Regel ere at Bruge Ord Deling i Lange Ord, som Abbelsin Marmelade, Froske Øyne og Dada Maschin.
Den Sjedde Regel ere at Alltid have Dansk og Gammel Norsk i Bag Hodet når man Skriver.
Hvis man følger disse Regler vill man Lett kunde få en 6er i Et Maerkelig Spraak som de fleste iche Forstaar.
[rediger] Prophetier
Det sies at Under den 3dje Verdens Krig vill Et Maerkelig Spraak som de fleste iche Forstaar igjen Overta Makten i Verden. Dens Terror Velde vil starte paa smaa Steder, som Andøy og Andebu, men vill Senere Spre seg till Land som Aserbadsjan, og det meer Polidisk Korekte Aserbajdsjan. Spraakets Endelikt vill finde sted i Atlant-is, der Forfadderen Amalie Skram i det Herrens Aar 2031, vil Knuse Spraaket til Nogen faa Bokstaver. Saa det er bare at Begynne at Pugge paa dette Spraak, børn. For I vill Trenge det saart Under den 12te Verdens Krig. Saa Hugs det, I Børn; Ingen kan nogen Gang Slibbe unda Spraakets Vrede! Hahahaha! Mohaha! Moha, moha, mohahahaha!!! Undskyld...
[rediger] Se Ogsaa
- Dansk
- Norsk
- 3D, Hvis Du vill
- 3dje Verdens Krig
- Og Mye Andet Rart
|
