Inglish Længuisj

Fra Ikkepedia
Hopp til: navigasjon, søk

Inglish is a vest Gjørmænik Længuisj dæt åriginaited in Ænglo-Sakson Ingland. Æs a risult ov te militæry, ikonomik, skaientifik, pålitikl end kultural influens ov the British Empair djuring de 18th, 19th and 20th senturis end of de Unaited Steits sins de læit 19th sentury, it hæs bekom de lingua franka in mæny parts of the vørld.[7] It is just ekstensivly æs a sekkond længuisj end as n offisl længuisj in Kommonwelt Køntris ænd mæny internæsjonæl organisæisjons, vere it is åfn the preførd længuisj.

Historikælly, Inglish åriginaited fråm severl daialekts, nåw kålld Åld Inglis, whikksj ver bråught to Greit Britn bay Ænglo-Sakson settlers beginning in te 5th sentury. De længuish was hevily influenst bay de Old Norse længuisj of Vaiking invaiders. After de Norman konkuist, Åld Inglish developt into Middl Inglish, bårrowing hevily fråm de Norman (Anglo-French) vokabjulary and spelling konvensns. Mådern Inglish developt fråm dere and kontinius to adopt fåreign vørds, spesly fråm Latin end Grik.

Konstrukted væretis ov Inglish[rediger]

  • Beisik Inglish is simplifæid for isy internæsjonæl juse. Mænjufæktjurs end åders internæsjonæl bisniss tend to wrait mænjuæls end kommunikæt in Beisik Inglish. Som Inglish skools in Æisia tikch it æs a prækticl subset ov Inglish for jus bay beginners.
  • E-Praim ekskludes fårms ov te verb to bi.
  • Inglish refårm is n ættempt to impruv kollektively øpon the Inglish længuish.
  • Mænjuælli Koded Inglish – a værity ov systems hæv bin developt to ripresent the Inglish længuish with hænd saignls, disaigned praimarily for jus in døf edukaision. Dis shuld not bi confjust wid tru saign længuish such æs British Saign længuish and Æmerican Saign længuish just in Ænglophone køntris, wikksj ar independent end not baist on Inglish.
  • Sispaik and the related Earspaik and Polisespaik, åll bæist on restrikted vokabulæris, were desaigned bay Edward Jonson in the 1980s to æid internæsjonæl cooperæisjn and kommunikeisjon in spesifik æireas. Dere is ålso a tunnlspaik for jus in the Chænnel Tunnl.
  • Spesl Inglish is æ simplifaid vørsjon of Inglish just bay the Voise of Æmerika. It juses a vokabulæry of ånly 1500 wørds.

Dis abow is ål suppårtet bai Petter Solberg hu teik ker åv de spiking wenn nesseseri. Wi ål hop dæt dis will never hæppen.

Forfatter av denne tafatte artikkelen har nå endelig fattet at dette forfatteriet er på ufattelig dypt vann Forfatteriets ufattelige fattighet av tafattethet, som er lagt til grunn for denne ufattelige fattige artikkelen trenger bistand fra folk som har en fattet evne. Forfatteren tar dette med fatning, og er fortsatt ufattelig fattet tross denne ufattelige artikkel-tafatthet. Et fattig tips fra forfatteren er: Fatt mot! Gi fatt! ....øh...Giv akt!