Retskrivign

Fra Ikkepedia
Gå til: navigasjon, søk
Bruk alti en sån orlisste
Aasensak.jpg
Artikler
Før 1900 | Etter 1900

Norsk Språkråd

Språkformer
Elg | Norwengelsk | Riksmål | Svorsk | Bokmål | Dialekt | Trøngelsk | Samnorsk | Selvmål | Sidemål | Spynorsk | Bøgmål | Wannabe-Latin | Oksesnakk |

Røverspråk | Nynorsk | Høgnorsk | Fjortisspråk | Tilbakestående | Ufrivillig nynorsk | Ost

Personer
Ingvar Flaasen | Henrik Ibsen

J.S.Welhaven | Henrik Wergeland
Knud Knudsen | Sylfest Lomheim
De Fire Store

Emner
Morra di | Ord deling
Rettskriving | Dikt på nynorsk
Fjortisnorsk | Norske ordtak

Liste over slangord


Retskrivign er alfa og omega no får tia.på skolen må ale kune r4etskriving for og få bra kratakerer. Skoleverke er nyøie at de skall alti skrivest ret i ale stile å brev.i niend skolleår må examen være shpezz nøyije. en fel der å du går rett i fella. Ein må oxo kune skrive dobelknosknakanter der de sømmer sei. :P ^^ 1 må 1k 5vr1k3 ;) på MSN-5pr44k h3ll3r, lizzm XD :P (Y) , om 1 1kjke r p44 MSN da, XD. |O|. 0MG. Da-ah. :S. Det er vigtik og husge på. Her på Ikepdiea er de oxo vigtik med terrskirving. Om ein er anlabatafiker så er de vigtik og sjao gjnom allt en har skrivet magne gangwr. De jere alti egf. Åm ting ike r skrivd rigtig så vil en ikke blii sedd på¨ som serriøz. Og bruge dålie sammmenligngnger er like dommt så og hope utfor et fjel! Dettr var bare ein veiletnung tl vordan du skal opføre deii her åp Ikkepediq. Bare så dree vet de.De er oxo viigtik med bilder, intretn-lingkr og undreovwrskrifrer. Så de blirt mer årdn. Ike bruyk fæns8i åg trendi ord får å sprite åpp texten. Ìccé brüq üwañlïgê & éxõtisce bõxtàwêr hëllêr. De ser bsre domt ut. Bruk alti orlisste.nmednfor hwer har eg å nokken adnre lagga eui lisste fr huskjeregler og andtre ting som er gøi å voit5e. føll dizze rå¨\d og dere vilL kome langt på Ikkrpedia å elers i verdn.

Huske reglr[rediger]

Åm du skla burke søkke motrorer er ,det ledig vitkig og skive ritkig.

Får og bedre kune huslke vordan duskal skrvie riktig r de alti vigtig me huske reglr. huske reglr er små regler såm jør det enkelt å huke vordan ting skall vær å ikkj vær-

  • det er aldrid "D" i alti, og alti "D" i aldrid.
  • 3 kåmaer i sluten av spøsjmål. Exempel: Syns jæ'i at Morra di r sjtyg,,,?
  • husk å å og regærn. Exempel: Han jik på do'h å såv i 1t døjn. Wii liker og danse å sjyte fuler.
  • alti litn fårbok stav i navn. Exempel: edvart grigg r digg.
  • de er alti nokk med en k i nåk.
  • pas dæi får ord deling.
  • værForsitkg Medordeling å ike jenta et påeng togångå eter værandre.
  • Ike gjenta et påeng.
  • Jent-tatte ponneg skall ike jentas gagn på gang mer 1 en gang.
  • Denn gang når, å ver gang da.
  • NB! Ik bruk f.kortlsr.
  • Ike gjenta 1 påeng.
  • Husg alti apostrrof i eindåmmspronomenn såmmi gunnar's bok ellr jens's hus.
  • husg puntkum
  • Det er alti nokk med 1 rope tegn!!!!111!!1!!1 en en en
  • viss texten skal vre fænsi so r d kånge å skrve når du r fredi silk so LOL å ROFL å LMAO. LOLROFLLMAO.
  • Do ikkje mix nosrke and englishe ord in one Zettning.
  • Ikje gjetna 1 påeng!
  • Brug ike tödler. De er fårebeholt får Tüskland og Österike.
  • Husk dobelknosnotanter.

OBS!! OBS!!! Or såm åfte blir ta5tt fel av[rediger]

De r magne or såm er jenngangere i nosjk språk. De kan vær dobbelkontanter eller fel vokal-boksdav. Dizze orene blir åfte skrivet fel fordi lærærne på skoln ikke føller åpp og paser på att elevne skriv rett. Di vanliste orene r di såm kommer hær. Pug disse og du vill bliu sett på me reskept.

Julenisen. Eitt hypig åffer får feilskirvign.
  • Kattegori
  • Brannforskriking
  • Oppstod
  • Julle tre
  • Katt-a-strofe, elr katte-mjau LOLROFLLMAOLOLROFLLMAOLOLROFLLMAO. Seriøzst.
  • Læpptåpp
  • En mann, flere manner, dei mannene.
  • Kansje
  • Skiskiting
  • Stikkkontakt
  • Ulenissen
  • Bussskur
  • Håndkleer
  • Skriveleif

alfabgetE[rediger]

Aflabtete r en tifleldig rekke boksjtaver. Inge vet vemm som betsemtre rekeføllen på disse, menn frosker r stort seett enie åm at det var julius sesar, same presonen som fan opp neon av månene i åre. For dej såm ikje kann alfaberte (åm du ikje kann de er du domm): A-B-D-G-H-W-F-R-E-Q-Y-N-M-V-C-X-U-I-P-O-Å-K-L-S-Z-Æ-Ø-J-T.

Hær kann du sjao vordan bokkstavænæ utttalezz:

Sonn såm dettre ser einn notrmal "A" ud.
  • A=A
Clown chili peppers.jpg Klovnealarm! 
Listeklovnen har vært på ferde igjen!
Se flere lister...
  • B=Bæ
  • D=Duh
  • G=GrID
  • H=Høy
  • W=Wii (Oiii)
  • F=Æif
  • R=Errr(Skarre-R så de gjerre vont ui halsen!)
  • E=E
Dete er en typpisk "T", denn sisste bokkstaven
  • Q=Ku
  • Y=Ykto
  • N=Na
  • M=Mi
  • V=Vi
  • C=Tseh
  • X=Xah (Ksaah)
  • U=Uzi
  • I=I-Su (Tryk på den føsjte stavinga)
  • P=Plå
Dete er en tyupisk "L", denn sjueandre bokstavne
  • O=Ooooo (Fyrst økendde å så syknene toonefalll)
  • Å=Ååh
  • K=Kah
  • L=Lu
  • S=Sih
  • Z=Zidd
  • Æ=Ærl
  • Ø=Øk
  • J=Dshjadd (Uttttalast såmm i de arfrinkanse lanne "Tsjad")
  • T=Tak (Vigtik å ikjke sie takk, men tak.)


Å helt till slut: De er vikti å ike bruke nestn hele artikelen på bwerre3 lister.

Aritkler såm fløgre retskrivignsrelgene[rediger]


Universets ti minst nyttige gjenstander

Bsod.png
17011-1-.jpg
BSoD · Rettskriving · Lampeskjerm · Mygg · Sagmugg · Fotoboks · Brnjyb · Sertifikat · Danseband · Snørr
Listen er utarbeidet i samarbeid med Erlend Loe.